1.z har været på Nationalmuseet i forbindelse med studieretningsdag, hvor vi gik i gang med et tværfagligt dansk-historie forløb. Forløbet fokuserer på kvindefrigørelse, og vi så derfor både den almindelige udstilling om romantikken og frem til i dag + et særligt undervisningsforløb i et klunkehjem, hvor eleverne lærte om Herman Bang og kvindens rolle og muligheder i det moderne gennembrud.