Solskin, spansk, seværdigheder og samvær. Det var hvad en gruppe elever fra 1.g oplevede, da de var på tur til Barcelona i weekenden.

Turen var arrangeret for spanskeleverne fra 1.g. Undervejs på turen studerede eleverne Gaudís modernistiske arkitektur: den berømte kirke La Sagrada Familia, de flotte huse Casa Milà og Casa Battló og Gaudís smukke park, Parc Güell.

Der var også tid til at besøge stranden, køre i cykeltaxi, shoppe, se Camp Nou og meget mere.